Elementor #444

Igloer har i årtusinder beskyttet bestemte inuitiske folkeslag mod ekstrem kulde og voldsom blæst nord for polarcirklen.

Men et hus af isblokke beskytter ikke kun mod arktisk kulde og lovligt friske vindpust.

En slags iglo med et tre meter tykt isskjold kan også beskytte mennesker og maskiner mod radioaktiv stråling på vores naboplanet Mars.

Det mener en gruppe forskere fra eSpace-centret i Lausanne, som for nyligt fremlagde deres forskning til en rumfartskonference i Frankrig.

Robotter bygger Mars-igloen

Deres plan er, at et fartøj bemandet af robotter skal lande på en af Mars’ poler og etablere en base med et hovedkvarter og tre sidekamre.

Planetens poler er nemlig spækket med is – frossent vand fra Mars våde fortid.

Det is skal robotterne bruge til at bygge det tre meter tykke isskjold, som skal skærme basen mod kosmisk stråling.

Skjoldet sikrer, at astronauter på sigt kan bo og arbejde med at skabe en bæredygtig og langtidsholdbar base på planeten.

Og selv om forskerne har tænkt mange år ud i fremtiden, er deres udregninger ifølge dem selv ikke ren science fiction.

– Vi har udvalgt teknologien bag projektet med tanke på en bemandet mission til Mars om 20 år, siger den ledende forsker bag, Anne-Marlene Rüede.

Derfor en iglo

Når skuespillere i science fiction film bor i telte på Mars, er det fri fantasi.

For en af de største farer for kommende astronauter på Mars er den dødbringende kosmiske stråling, som hele tiden bombarderer planeten.

Her på Jorden beskytter vores atmosfære og Jordens magnetfelt os mod strålingen.

Men Mars’ atmosfære er hundrede gange tyndere end Jordens, og dens magnetfelt er nærmest ikke eksisterende.

Derfor er det altafgørende at finde en måde at beskytte en eventuel base mod den kosmiske stråling.

Og ifølge er Kjartan Kinch, lektor i astrofysik og planetforskning på Københavns Universitet, er forskernes idé om en kæmpe iglo ikke helt tosset:

– I rummet er det ofte bedre at tænke på, hvor meget stråling, man kan stoppe per kilo end per tykkelse i centimeter. Og vand har en højere strålingsmodstand i forhold til vægt end den blyvest, du får på hos tandlægen, siger han.

– Og så er vandet allerede til stede på Mars i form af planetens nordlige og sydlige iskapper. Så handler det bare om at finde en metode til at lede vandet ud i flydende form, så man kan støbe af det.

Noget der er lettere sagt end gjort på Mars, hvor den tynde atmosfære og den ekstreme kulde får isen til at sublimere – altså gå direkte fra fast form til gasform.

Plastik fra Mars

For at undgå at Mars-isen sublimerer, vil forskerne isolere isen i en form for frysetaske lavet af polyethylen – den mest udbredte plastiktype, som blandt andet bliver brugt til at lave affaldssække, dybfrostposer og emballage til øl- og sodavands-sixpacks.

Samme plastiktype skal bruges til at lave den ru membran, som skal udgøre det inderste lag af isskjoldet.

Plastiklaget er den bedste løsning, forklarer ledende forsker Anne-Marlene Rüede, da polyethylen kan fremstilles relativt nemt ved hjælp af gasarter, som også er til stede på Mars, og, forholdene taget i betragtning, er nemt at reparere.

Anne-Marlene Rüede påpeger dog, at metoden stadig kræver en del finpudsning og afprøvning under Mars-lignende forhold, da forskerne stadig har meget at lære om kunstigt skabte isstrukturers opførsel over tid.

.